Hængt ud på nettet, fik ingen hjælp, mistede job – og tilliden

En byggesagsmedarbejder i en dansk kommune oplevede i 2013 at blive hængt ud med navns nævnelse på en hadeside af en vred borger. Hendes arbejdsplads bakkede hende ikke op i at få stoppet krænkelsen, og først mange måneder senere blev siden slettet af borgeren selv. Medarbejderen blev senere fyret. Nu tre år efter har medarbejderen stadig følgevirkninger af krænkelsen.
Jeg har talt med kvinden både, mens sagen stod på og for nylig, da hun havde skiftet job og fået sagen lidt på afstand. Den sidder bare stadig dybt i hende. Hør hendes historie her:

Hadeside

Da en behjertet kollega i 2013 fortalte den erfarne kommunale byggesagsbehandler, at der var oprettet en hadeside mod hende på facebook, anede hun det ikke. Dels fordi hun ikke selv brugte facebook, dels fordi hun ikke i sin vildeste fantasi troede, at nogen ville gøre noget sådant. Men en borger, der havde fået besked på at fjerne nogle ulovligt opførte skure på grund af afstandene på hans grund, var blevet så vred over afgørelsen, at han ikke alene havde oprettet en hadeside, men også været ude at kontrollere målene på byggesagsbehandlerens egen matrikel og offentliggjorde dem. Opslagene var ikke anonyme, men bar mandens fulde navn. På siden blev desuden videreformidlet ubekræftede rygter om, at den pågældende byggesagsbehandler havde udtalt at ville ”nakke” en bestemt borger, samt andre udsagn, der alle såede tvivl om hendes faglighed og var injurierende angreb på såvel hendes person som på hendes arbejde.

Jurist afviste

Sagsbehandleren, der tidligere havde været sikkerhedsrepræsentant, gik til såvel tillidsrepræsentant som ledelse og fik sagen rejst i MEDudvalget. Alligevel skete intet, og hun blev nødt til at rykke for svar igennem flere måneder. Det sved oven i den fortsatte chikane på hadesiden, som ingen i kommunen tog alvorligt tilløb til at anmelde. Ledelsen lovede at politianmelde, men det skete aldrig. Tværtimod meldte en jurist i kommunen tilbage, at så længe den pågældende medarbejder formelt ikke havde kompetencen til at ”nakke en borger”, altså få afgjort en sag, så blev de injurierende beskyldninger ikke vurderet så grove, at man ville kunne rejse en sag. Krænkelsen blev heller ikke rejst som arbejdsskadesag.
Undervejs i forløbet sendte chikanøren anonyme breve med gentagne beskyldninger til borgmesterkontoret og til kommunalbestyrelsen, dog på en så klodset måde, at man hurtigt kunne finde ud af afsenderen.  Men der skete fortsat intet. Endnu nogle måneder senere blev facebooksiden lukket af den pågældende chikanør selv: Han var involveret i det tilstundende kommunalvalg og slettede tilsyneladende alt, der kunne skade en opstillet partifælle.

Langtidsvirkninger

Året efter blev byggesagsmedarbejderen fyret, selv om hun på det tidspunkt var tillidsmand. Hun arbejder i dag på en anden virksomhed med en helt anden holdning til sikkerhed og arbejdsmiljø. Hun er fortsat ikke på facebook eller andre sociale medier undtagen LinkedIn. Hun har systematisk slettet sit karakteristiske mellemnavn alle steder, hvilket flere af hendes kolleger også har gjort efter at have hørt hendes historie, og hendes kontaktoplysninger er ikke tilgængelige nogen steder.

Om tiden, mens hadesiden var tilgængelig, fortæller hun:
– Den del af chikanen, der gik på at gøre mig upopulær hos de foresatte, virkede, både mens chikanen stod på og i tiden efter: Når man googlede mig, dukkede hadesiden jo op på mit navn. Det kunne skade, hvis jeg søgte et andet job.  Selv om folk forholdt sig kritisk til det, der stod, efterlod det et indtryk, som kunne være svært at ryste af sig. Den megen støj, som sagen medførte på arbejdspladsen, var medvirkende årsag til, at jeg blev fyret 1½ år senere. I dag er jeg meget forsigtig over for ledere. De er der absolut ikke for en medarbejder, det er min erfaring. Og jeg kan jo se nu, at bare en løgn bliver sagt tit nok, ender den med at være sandheden.

– Jeg har virkelig mistet basal tillid til mine medmennesker, hvilket jeg ellers har haft megen af. Når man oplever, hvor modbydeligt folk opfører sig, især når det foregår, uden man har kontrol med det, er det skræmmende. I dag er jeg mere tilbageholdende med at fortælle om mig selv generelt over for fremmede.

– Den første gang, jeg var alene hjemme, efter at opslaget om, at der havde været nogen for at opmåle min grund, var jeg utryg. Det varede i en kort periode, hvor jeg var bange for, at de ville komme og ringe på. Det fortog sig dog med tiden. Jeg tror, det er meget vigtigt ikke at begynde at ruge over det, man er udsat for, for så kan det være svært at undgå at blive paranoid.

Arbejdspladser har ingen beredskab

Sagen er lang fra enestående. De fleste arbejdspladser har beredskab og handleplaner, hvis en medarbejder bliver slået af en kunde/klient/borger, og der er Actioncard og procedurer at følge, både i selve situationen, hvor en borger bliver truende og i tiden efter et overfald. Men når overfaldet er verbalt og oven i købet digitalt, er det endnu de færreste arbejdspladser, der har et beredskab endsige en ide om, hvad de skal gøre i selve situationen, hvor en mailboks eksploderer i ukvemsytringer, eller en medarbejder konsekvent chikaneres og hænges ud på facebook eller blogs.

Offentligt ansatte såvel som privatansatte oplever at blive hængt ud: Fire ud af 10 familieretsadvokater og hver 4. strafferetsadvokat har inden for de senste 5 år oplevet at blive hængt ud. 9 % af 1000 sygeplejersker har oplevet digital chikane, 7 % af socialrådgivere og sagsbehandlere i Socialrådgiverforeningen har oplevet digital chikane. 45 % journalister i pilotundersøgelse i Dansk Journalistforbund har oplevet hetz, trusler og chikane, herunder digital chikane i mails, SMSser, kommentarspor og på sociale medier.

Følgevirkningerne er barske

  • De fleste, der oplever at blive hængt ud på nettet, foretager en umiddelbar personlig beskyttelse og går i flyverskjul, får hemmeligt telefonnummer, fjerner kontaktoplysninger fra nettet mv.
  • De ændrer adfærd på sociale medier, lukker profiler, holder op med at bruge facebook, instagram og så videre, begrænser deres eget private virke af angst både for at undgå bare at se de hadske ytringr, og for at undgå at gøre det muligt at ramme via vennekredsen. Krænkelsen føles individuel, selv om den er opstået på grund af noget arbejdsrelateret.
  • Den ramte føler sig udmattet, har koncentrationsbesvær og oplever ofte søvnproblemer.
  • Den ramte bliver bange for  at tage telefonen og åbne mail.
  • Nogle udviser egentlige angstsymptomer og har mareridt.
  • Mange vægrer sig ved at fortælle om det, de oplever, dels fordi de tror, det er noget, de selv skal klare, dels fordi der ofte på en arbejdsplads kan herske en kultur om, at “den slags skal manklare for at kunne arbejde her”.Så kommer det, der rammer på længere sigt:
  • Nogle føler skyld og skam, tænker over, om de selv havde lavet fejl, var jeg nu så dygtig, havde jeg ret, skrev jeg det rigtige, gjorde jeg noget forkert, er det mig, der er grim og dum, og der opstår en tvivl om personens professionalitet.
  • Nogle udviser depressive symptomer eller udvikler ligefrem depression, andre bliver sygemeldt kortere eller længere tid.
  • Andre igen bukker under med stress, hvilket betyder lavere produktivitet på arbejdspladsen, ligesom dét at håndtere en kollega, der ikke er  fuldt kapabel og skal skånes i en periode, er tidskrævende for arbejdspladsen.
  • Kommer en sag til at være langvarig, rygtes det “ude i byen”, og arbejdspladsen risikerer at få et dårligt ry – hvis en arbejdsplads ikke kan tage hånd om og forhindre medarbejdere i at blive hængt ud på nettet, er der jo ikke nogen, der har lyst til at arbejde der.
  • Pressen bliver obs på sagen og begynder at skrive om den, og en sag kan gå totalt i hårdknude i krydsfeltet mellem at sikre ytringsfrihed og at skærme medarbejdere mod de groveste udfald på nettet  især i kommentarsporet på diverse mediers websider og facebooksider, hvor en sag omtales.
  • Endelig kan det have interne følger, hvor en hadkampagne mod en medarbejder kan føre til et dårligt arbejdsmiljø blandt kolleger. Selv om kollegerne måske godt forstår, at det er uretfærdigt, hvad kollegaen er ude for, kan det ske, at den pågældende bliver persona non grata og langsomt føler sig isoleret, ikke kun på grund af sin egen sag, men også fordi kollegerne er bange for selv at komme i søgelyset hos en chikanerende, hvis de står op for den ramte kollega.De gentagne trusler og ukvemsord, særligt de sexualiserede, lagres i hovedet på den udsatte. Man bliver udstødt, når man taler for meget om det, man er ude for, og man bliver introvert og ensom.

Fravær af strategi rammer hårdt

Det er uhyre vigtigt at sige, at det afgørende er ikke mængden og arten af krænkelserne, men hvordan ledelse og medarbejdergruppe håndterer truslerne.
Når der er fravær af en strategi, opleves krænkelserne personligt.
Men digital arbejdsrelateret chikane er ikke et invidiuelt probolem, det er et arbejdspladsproblem, og det skal tackles PÅ arbejdspladsen AF arbejdspladsen.
Det står simpelthen i Arbejdsmiljøloven. Her taler vi ikke (kun) om anmeldelser til politi af direkte trusler og injurier. Her taler vi om arbejdsmiljøloven, der skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for at beskytte medarbejderne mod vold, trusler og chikane, fysisk såvel som digitalt.

Mange arbejdspladser har end ikke set på at lave handleplaner for dette endnu, men det er stærkt nødvendigt, for antallet af episoder, sygemeldte medarbejdere, grovere og grovere udsagn, der må tåles, fordi ingen griber ind, er stigende. Det stigende antal fagforeninger og organisationer, der på deres medlemmers vegne undersøger krænkelser på nettet, melder om, at krænkelserne ikke alene tiltager i antal, men også i grovhed. Det er blevet nemmere at hænge folk ud, og tonen på nettet er blevet hårdere.

Der skal gøres meget mere for at ændre den situation.

Hvad gør I på jeres arbejdsplads?

Bonusinfo: 9.marts 2017: Harddisken på P1 tager digital chikane op i dag kl 13.30-14.00

Gem

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.