Grænseoverskridende netchikane rammer politibetjente

Nethikane slår hårdtVi får næsten ugentligt henvendelser fra betjente, der bliver chikaneret. Og sådan var det ikke tidligere. Da respekterede man myndighederne rolle. I dag føler alle, at de bliver udsat for en eller anden form for uretfærdighed. Også selv om man tager dem i at begå hærværk eller tisse på gaden, fortæller han.

“Han” er Steffen Daugaard, formand for Fyns Politiforening , og han fortsætter: – Det er meget grænseoverskridende. Og de ting, de bliver kaldt, er så grelle, at jeg næsten ikke kan sige det. Specielt de kvindelige betjente er hårdt ramt, fortæller han til Fyns.dk‘ journalist Vibeke Toft Nielsen, der har skrevet et helt tema om digital chikane i weekendens udgave, hvor jeg også har fået lov at udtale mig.

“Duer jeg overhovedet til mit job?”
Næsten hver uge sker det ifølge Steffen Daugaard, og det rammer ikke kun betjenten, det rammer – familien, børn, forældre, bedsteforældre kan se chikanen på facebook og andre steder. Det rammer også selvværdet, idet betjentene bliver i tvivl om de er gode nok til deres job.
Samme billede gælder andre offentligt ansatte, der oplever, at samtaler med for eksempel klienter eller borgere optages i det skjulte og lægges ud på YouTube, at borgere, som er utilfredse med en sagsbehandler, skriver “Nåda, din datter har en rød kjole på i børnehaven i dag” underforstået, jeg holder øje med dig, og andre sådanne chikaner. Det påvirker arbejdslivet, det påvirker produktiviteten, og det påvirker hele arbejdspladsen. Og det gælder om, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre, når det sker, og at ledelsen, ikke mindst, træder til og hjælper den forurettede.

Lad være med at spille helt
Her gengiver Fyns.dk nogle af mine råd til, hvad man skal gøre, blandt andet lade være med at spille helt og acceptere grovhederne, men  Inddrage leder eller sikkerhedsrepræsentant og fortæl om oplevelserne. Vent ikke til det har stået på i lang tid.
Et supplerende, simpelt og praktisk råd kan være, at arbejdspladsen opretter en mail, hvortil man kan sende skærmbilleder eller links, når man opdager at man bliver hængt ud på nettet. Det er selvfølgelig den sikkerhedsansvarlige,  der bør tage sig af dette på en arbejdsplads.

Ikke engang utro eller syg må nævnes
Juristen Peter Lind Nielsen fra Bird&Bird fortæller også, at grænserne for, hvad man må sige, overtrædes, fordi mange slet ikke er klar over, hvad man må og ikke må ytre sig om. Her er hans indlæg, hvor han også nævner, at end ikke det at nogen lider af en alvorlig sygdom eller er utro, må skrives, da det krænker privatlivets fred., og endelig kan man her få et fint indblik i, hvilke love, man – måske uforvarende – kan komme til at overtræde, når man er lidt for hurtig på tasterne.

 

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *