Forfattere strømmer til Canada i efteråret

Bøger og NewPub, Forbruger, Hverdag, Kultur, bøger og musik Ingen kommentarer
JoAnn Roberts passer velkomstdisken i Torontos harbourfront center hvor den internationale forfatterfestival finder sted.

JoAnn Roberts passer velkomsten i Torontos Harbourfront Center og kan lige akkurat skimtes ved disken.

I disse dage har receptionisten JoAnn Roberts på Harbourfront Center i Toronto megatravlt: Der er International forfatterfestival med et hav af besøgende, både forfattere og folk, der ønsker at møde forfatterne.
De sidste 19 år har hun troligt vist forfattere til rette, taget imod dem og håndteret deres praktiske udfordringer, når de som gæster ved den meget velbesøgte IFOA, International Festival of Authors, møder op og skal finde de sale og udendørs telte, hvor de skal læse op for hundredvis af tilhørere. Men hun er ikke ked af det , tværtimod: Når JoAnn Roberts får programmet for årets forfatterfestival i hånden, ved hun, hvad hun skal læse i løbet af den lange mørke vinter. De fire siders program udgør simpelthen årets bedste anbefalinger.

Canada er et mekka for bogelskere, og oktober-november er højsæson for festivaler, hvor forfattere fra hele verden mødes, læser op af deres seneste udgivelser, og selv tanker op ved at udveksle erfaringer med andre skrivende.
De fire største festivaler finder sted som perler på en snor i Calgary, Vancouver, Toronto og Ottawa. Forfatterne kommer fra nær og fjern. I år er Danmark repræsenteret af Sara Blædel, hvis bog “De glemte piger” netop er udkommet på engelsk, og af Ulrikka S. Gernes, der bl.a. læser op af “Flosset opus for strygere og blæsere”.

Læs videre…

 

Om evnen til at lægge ting bag sig

Hverdag 1 kommentar

Et personligt indlæg om at huske som en elefant, om evnen til at lægge ting bag sig, og om John Lennons ”And so this is Christmas”

Harboøre 1For rigtig mange år siden, i 1982, var jeg ansat på DRTVS navnkundige ”Ungdomsredaktionen”. Færdiguddannet fra DJH to år tidligere og behørigt skråsikker. Redaktionen blev ledet af Per Schultz og Anette Pilmark, og værten på programmet var Steen Rasmussen. Et stærkt hold at få lov at være med på.

Op mod jul skulle der laves en særlig juleudgave. Og redaktionen besluttede, at årets skulle følges ud med manér. Allerede dengang var John Lennons ”War is over” fra 1971, eller som den også kendes som ”So this is Christmas”, et kæmpehit, og redaktionen besluttede at bruge den som underlægning til en kavalkade over, hvad der var sket af større begivenheder, som unge kunne relatere sig til i det forgangne år.

Jeg blev sat på opgaven med at researche i arkivet, og tiden var knap. 1982 var et år med Falklandskrig, fagforeningen Solidaritet, Commodore64 lancering, massakrerne i Sabra og Chatila og begyndende hungersnød i Ethiopien, og Tyskland, der vandt Melodi Grand Prix med “Ein bischen Frieden” antageligvis som musikalsk kommentar til de mange fredsbevægelser, der krævede nedrustning mellem stormagterne og fjernelse af langdistanceraketterne i Europa. Danmark havde det år kulderekord i januar, det første Pinsekarneval, fjernelse af giftdepoter på Harboøre Tange, fattigfirsernes indtog, indvielsen af Ungdomshuset på Jagtvej, og tiltrædelsen af Schlüters koalitionsregering.

Læs videre…

 

Ole Aabys vigtigste journalistfif

Hverdag Ingen kommentarer

Lige før påske døde min første virkelige læremester i journalistik, journalisten og oplæseren Ole Aaby.  Mesteroplæser. Sproglig perfektionist, og suveræn til at skrive en tekst, som kunne læses flydende op, uden at man snublede i ordene.
Han var også en drillepind med en ræv bag øret.

Som helt grøn journalistelev på Radioavisen lærte jeg i den grad at skrive telegrammer af ham. De skulle være velegnede til at læse op, ikke kun af mig selv, men af andre, der fik dem med ind foran mikrofonen. På min allerførste dag i praktik stak Ole Aaby mig et telegram i hånden, et, som han netop havde revet af fjernskriveren, som det hed dengang. Han smilede alfaderligt og bad mig om at skrive telegrammet om til noget, der kunne læses op i den næste udsendelse.
Ole Aaby var  indbegrebet af Radioavisen med alt, hvad den rummer af tradition og troværdighed, og jeg gjorde mig virkelig umage. Men da han havde kastet et blik på resultatet, bad ham mig om at tage det i hånden og gå ind i rummet ved siden af: Her lå redaktionssekretariatet, hvor vel en seks-otte seriøst arbejdende kolleger sad.
Han tøvede lidt og bad mig så om at gå yderligere nogle meter væk, ind i rummet ved siden af igen. Det var her, de seje udenrigsjournalister sad.
De skævede op til mig, og det dæmrede langsomt for mig, at det ikke var første gang, de havde oplevet denne “praktikantens ilddåb”.

– Læs det så op for mig, sagde Ole Aaby, nu vel at mærke omkring 30 meter væk. – Højere, højere, opfordrede han, og til slut råbte jeg telegrammet tværs gennem de to rum.

Læs videre…

 

Tip: Sådan viser du hurtigt 250 sorterede billeder i et diasshow

Hverdag Ingen kommentarer

I går skulle jeg vise 250 fotos under en præsentation, hvor billederne bare skulle køre i baggrunden, mens jeg snakkede.
Billeder og diasshow er ikke noget, jeg normalt arbejder med, så jeg forestillede mig, at jeg skulle håndomdøbe alle billederne for at få dem i den rigtige rækkefølge og ikke i den rækkefølge, som billederne lå i min fil-mappe. Eller at jeg skulle lægge hver eneste ind i en powerpoint. 250 pix?! NUL PUTTE.

Men jeg var helt pas på, hvordan jeg fik ordnet alle billederne, så de kom i den rækkefølge, jeg ville have, UDEN alt dette besvær.
Jeg spurgte ud på min ældste postliste, Webgrrls, og det bedste svar var følgende ( Tak til fotograf og webrådgiver Alina Talatinen, der arbejder med Picasa)
Læg billederne op i Picasa, sorter i hånden og vis med diasfremviseren!
Hvor svært kan det være!
Picasa har man adgang til, blot man har en googlekonto. Jeg oploadede alle billederne, flyttede rundt på dem, som det passede mig, og kunne i øvrigt dele alle billederne med deltagerne i salen efterfølgende ved blot at tilføje deres email (eller dele med alverden via +google).

Da jeg skulle fremvise billederne, havde jeg internetadgang og kunne bladre, som jeg ville i billederne, der nu ligger i skyen. Det kan jo være lidt væsentligt at vide – altså – hvis du ikke har internetadgang, – eller hvis konferencestedets netværk er overbelastet af alle deltagerne – kan du ikke vise billederne på PicasaWeb.
Man kan imidlertid også downloade Picasa til sin computer og lave samme redigering her – men så deles billederne ikke så nemt.

Læs videre…

 

Snapshot: Sådan arbejder nutidens TV-reportere

Hverdag Ingen kommentarer

Nu om dage skal TV-reportere kunne det hele. Ikke kun interviewe og skrive, men også sætte lys, indstille kamera, tænke på afstand, mikroport og om der overhovedet er kommet noget på chippen, for ikke at tale om at filme og interviewe samtidig.
Jeg er egentlig ganske imponeret over mine kolleger og de arbejdsforhold, de har på diverse TVstationer.

Her er et par eksempler, jeg er stødt på for nylig. Først en situation fra Fælledparken, hvor jeg ikke kan gengive det støjinferno, som journalisten oven i det andet også måtte justere sit kamera til at kunne acceptere. Dernæst fra en reportage, hvor flere skulle interviewes, så der blev både lavet nærskud og mildt sagt fjernskud.
Den type interview stiller faktisk ret store krav til den, der interviewes. Det føles rigtig mærkeligt at sidde 5-6 meter fra den, der interviewer og tale til journalisten laaangt væk. Eller at skulle fortælle om nogle mere personlige detaljer til én, hvis ansigt er dækket af kameralinse og billedskærm.

Godt ned i knæene for at holde øjenhøjden til kameraet.

Godt ned i knæene for at holde øjenhøjden til kameraet.

Læs videre…

 

Jeg – en skabshåndværker

Hverdag Ingen kommentarer

Under oprydning på min computer har jeg i dag fundet en artikel, som jeg skrev i 1999 , og som blev bragt i Dagbladet Information.
Jeg havde helt glemt den, og fik bare lyst til at blogge den, for jeg kan godt huske den jul!
Her kommer den:

 – Far, hvornår sætter du juletræsfoden på ?

– Den slags praktiske ting er det din mor, der klarer !

Sådan har det altid været, og det har jeg ikke spor imod.
Forudsætningerne er også i orden: Jeg er født mellem en store- og en lillebror. Jeg sang i skolens drengekor, indtil det var for synligt udenpå skjorten. Som spejder har jeg bivuakeret i minus 17 grader, hvor tandpastaen frøs, og den spidstegte kylling aldrig tøede op, og jeg var med i den trop, der til stor bestyrtelse lod Rødstrømpeflaget vaje i stedet for Dannebrog. Jeg kan lappe en cykel på otte Læs videre…

 

Headset til kvinder med øreringe, ja tak!

Hverdag, Kursus, Skarpe skud Ingen kommentarer

Først 23 minutter inde i et foredrag med brasilianeren Ana Maria Nicolaci-da-Costa, (som jeg omtaler i mit forrige blogindlæg) er der endelig en der fra salen siger til hende: “Gider du lige tage din ørering af, for den klakker hele tiden ind mod dit headset!”

Kender det godt!!
Headset, som skal sættes rundt om hovedet i en bøjle, så mikrofonen placeres ud for den ene kind, kan muligvis give en bedre lyd end en klipsmikrofon, men hvem pokker har opfundet dem!! Det er i hvert fald ikke en kvinde!!

Når man har øreringe af metal på, klakker de hele tiden mod headsettet, hvilket er megairriterende ikke kun for oplægsholderen, men også for alle tilhørerne. Foredrag på foredrag har jeg gennemført, hvor jeg har måttet stå “halvnøgen” med kun den ene af mine øreringe på, fordi den anden larmede for meget.

Læs videre…

 

National hjemmearbejdsdag – go home!

Hverdag Ingen kommentarer

I dag er udnævnt til National hjemmearbejdsdag. Jeg synes, det er en glimrende idé. Når jeg ser på, hvor mange der arbejder i store åbne kontorlandskaber, hvor det ikke er til at skabe ørenlyd, så kan jeg godt forstå der er nogle, som har det mere roligt, hvis de arbejder hjemmefra, og på den måde kan få noget koncentreret tid, uden telefon-afbrydelser og kolleger, som banker på.

Men jeg vil meget gerne påpege, at det ikke er piece of cake bare at arbejde hjemmefra, og at det kræver, at særligt arbejdsgiveren forstår at tilrettelægge arbejdet: 
En forudsætning for, at projektet bliver en succes, vil være, at arbejdsgiveren er i stand til at finde de opgaver, som er passende at arbejde med derhjemme, for det er kun bestemte opgaver, man kan løse hjemmefra.
Det kræver også, at arbejdsgiveren kan lade være med at dobbelttjekke, om folk nu også arbejder, når de er hjemme – det gør de! Det viser sig faktisk, at de mennesker, der arbejder hjemmefra, arbejder mere, end de ville på arbejdspladsen, alene fordi de er bange for at blive klandret for ikke at have arbejdet nok.

Det kræver altså, at arbejdsgiveren accepterer at slippe medarbejderen af syne, og  at man sammen finder en måde at måle arbejdet på. For det nytter jo heller ikke, at den ansatee går i den anden grøft og arbejder for meget, bare fordi man er hjemme.

Læs videre…

 

Hjem fra ferie -find din arbejdsglæde igen

Hverdag Ingen kommentarer

Hvordan var det så at komme tilbage fra ferie?
Glædede du dig til at komme ind til din plads på dit kontor?
Skulle du først rydde en masse af vejen fra før ferie, eller var det tomt og klar til brug?
Brugte du den første dag på overhovedet at kæmpe dig gennem emails. Fik du 200 eller 500 mails på én gang?

Fik du sagt godt goddag igen til dine kolleger, eller , hov , har du slet ikke nogen? Hvem delte du ferieminder med?

Hvordan skaber du arbejdsglæden – hvordan finder du den i dine omgivelser, hvordan skaber du de rigtige rammer om dit arbejdsliv,
hvad enten det er hjemme, ude eller på farten.
Det holder forfatter og selvstændige Pia Jønsson, metafor, www.metafor.dk en workshop om, på den sidste af  ”2010 Sommerskole for selvstændige”.

Læs videre…

 

Tabte lige PCen….

Hverdag 1 kommentar

…mens jeg læste Kim Elmoses blog på Bloglines, men jeg nåede at gribe den, før den nåede gulvet.
Bogstaverne blev imidlertid helt forskrækkede:
Kim Elmoses blog

 

« Ældre indlæg