Verdenskort over sociale netværk dec. 2010

Facebook har førertrøjen på i 115 ud af 132 lande, ifølge Vincenzo Cosenza’s december 2010 oversigt over sociale medier i verden.

World Map of Social Networks

Kortet udfordres på detaljer i kommentarerne på det blogindlæg, som Tech crunch har lavet, blandt andet er tre tyske netværk faktisk at regne for eet, og derfor spiller det tæt op ad facebook-tallet, og der er også diskussion om netværk i Indien og Kina, men i det store og hele er tendensen klar : Facebook er nærmest altdominerende.

Der gives også mange forklaringer på dette, og mange forbehold – alt lige fra, at mange har flere profiler, og at profilantallet ikke er det samme som aktivitetstallet, men alligevel er det svært at udfordre “den blå farve” væsentligt.
Vincenzo Cosenza viser også udviklingen over det seneste år.
Sjovt også at sammenligne med kortet over netværk, som Le Monde lavede tilbage i 2008:

Business netværk?
hvis man er interesseret i, hvordan det går på den professionelle front, kan man jo principielt være i tvivl om facebook er til professionel eller personlig brug. LinkedIn og britiske Ecademy er to udtalte business netværk, og det er interessant at se på en anden oversigt (nedenfor) også fra december 2010, at Linked In vinder frem flere steder.

I min optik vil de mere specifikke netværk, som betjener store nicher, få en sikker fremtid, fordi der er for meget støj på linien i omnibus-netværkene, som jeg vil kalde for eksempel facebook.

I oversigten betragtes Twitter også som et socialt netværk. Det kan man også rejse spørgsmål ved. Tjenesten kommer ind under sociale medier, men om det er et egentligt netværk, kan være noget, vi kan diskutere i 2011 🙂

Den gule farve refererer til, at de pågældende netværk er nye på Top 3 listen siden sidste opgørelse  juni 2010.

Ak ja, så må vi altså trækkes med facebook lidt endnu. gad vide, hvornår de forbedrer tjenesten, så det bliver muligt at lave to profiler, en privat og en professionel. Dét savner jeg virkelig!!

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.