Om AG

Abelone Glahn (f.1955)
Kommunikationsrådgiver og forfatter

Abelone Glahn (1955) er forfatter og kommunikationsrådgiver.

HÆNGT UD PÅ NETTET
Abelone underviser virksomheder og organisationer i beskyttelse mod digital chikane og hjælper ansatte, der er blevet hængt ud på nettet. Læs blogindlæg her.

Har din virksomhed brug for en, der kan hjælpe med at lægge en politik for brugen af sociale medier og for, hvordan man på arbejdspladsen sørger for (den lovpligtige) beskyttelse af medarbejderen, er det også Abelone, du skal have fat i.

COMMUNITIES
Abelones årelange aktivitet i og erfaring med drift af communities betyder en velfunderet spidskompetence inden for rådgivning om opbygning og drift af virtuelle netværk, communties og praksisfællesskaber i foreninger, organisationer og virksomheder.

Særligt i vejledning i moderation og træning af tovholdere eller opdateringsansvarlige i communities, facebookGrupper/Sider eller LinkedIn Grupper/Sider.

SOCIALE MEDIER
Abelone underviser virksomheder og enkeltpersoner i letfattelig brug af sociale medier
Kurserne strækker sig fra få timer til over flere dage og er meget praktikserorienteret.
Abelone har forskellige klippekortsordninger, såfremt man vil have hjælp løbende over en periode.

LINKEDIN
Særlig erfaring har Abelone med LinkedIn, som hun kører specialkurser og enetimer i.

DET VIRTUELLE HÅNDTRYK
Abelone arbejder tillige med virtuel rekruttering, employer branding på nettet og virksomhedernes digitale aftryk på nettet.

NETWORKING
Abelone holder desuden ofte foredrag om den enkeltes netværk i karrieresammenhæng, samt om det virtuelle håndtryk, vi efterlader på internettet.

FORFATTERE OG FORLAG
Driver desuden Forlaget Amedia og har senest skrevet bogen “Forfatterens guide til sociale medier – praktisk hjælp til forfattere og andre skribenter” (udkommet november 2016)
Underviser forlag, forlagsmedarbejdere og forfattere i overkommelig brug af sociale medier.

Bøger for selvstændige:
Abelone Glahn er forfatter til bogen “Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet”, samt til “Frie Agenter – en praktisk bog til den, der vil arbejde med eller som freelancer” samt til “Dit Professionelle netværk – sådan tænder du kontakterne”.
Abelone har også udgivet bogen “Mikrovirksomheder med vokseværk“, som er skrevet sammen med sin nærmeste konkurrent OG kollega, kon-kollegaen Margrete Bak , og driver portalen for selvstændige, Mikrobusiness.dk.
Den praktiske bog for selvstændige “50+ og nystartet – engang imellem er man nødt til at fyre sin arbejdsgiver” runder de meget handlingsanvisende og praktisk orienterede bøger om selvstændig virksomhed  af.

Abelone Glahn rådgiver desuden mennesker, der ønsker at starte og især vokse med deres selvstændige mikrovirksomhed.

Abelone Glahn blev kåret som Årets Heltinde 2005 af netværket Morgendagens Heltinder, modtog to år senere i 2007 Kreds2 prisen for sin indsats for selvstændige og freelancere og har siddet i Cavling Komiteen i fem år.

Bøger om tvillinger:
Abelone Glahn har en passioneret interesse for tvillinger og driver Nordens største hjemmeside for og om tvillinger. Hun er tillige forfatter til bøgerne De første ti år med tvillinger, samt bogen Tvillingebilleder- om voksne tvillinger. Den første crowdsourcede bog er “Tvillingetips – fra tvillingeforældre til tvillingeforældre”. De seneste to bøger er “Tvillingetab – om at leve med tabet af en medtvilling eller et tvillingebarn” og “Forældreberetninger om at leve med tabet af et tvillingebarn”

Abelone har i 2013 skrevet biografien “Man skal jo starte et sted” om musikeren Peter Abrahamsen.

LinkedIn profil

Hent pressebilleder her

KONTAKT:
Abelone Glahn
info @ abeloneglahn.dk
Telefon 5449 0094
Mobil 2425 4852

 

Denne blog er tilpasset af Anders Saugstrup, specialist i søgemaskineoptimering af blogs og kører på WordPress

Gem

Gem

Gem

Gem

Trackbacks og pingbacks